BilligTaletid.dk

Skift mobilselskab i dag

Lad det være klart fra starten. Ved at læse følgende vil du gøre dig selv en stor tjeneste. Jeg vil forklare dig hvorfor taletidspakker er at foretrække når det gælder mobiltelefoni og du vil indse at der rent faktisk er mange penge at spare ved at skifte mobilaftale.

Nu skal det ikke lyde som indledningen til et mantra, men der er faktisk penge at spare. Det er ikke kun fis i en hornlygte når du hører om billig taletid af diverse teleudbydere. Lad mig forklare..

Forvirrende telemarked

Du har sikkert set flere hjemmesider som tilbyder en liste over billigere televirksomheder, og det er der en grund til. Hvis du føler det er uoverskueligt at finde frem til det mobilabonnement der passer netop til dit forbrug, er du ikke alene. Grunden til disse oversigter eksisterer på nettet, er netop fordi de fleste ikke kan hitte ud af hvad der er op og ned på telemarkedet.

Billigste teleselskab

”Men så er det vil så simpelt at jeg bare vælger den ’billigste’ på listen over udbydere?” -spørger du. Godt spørgsmål! Svaret er både ja og nej.

Det er helt essentielt at du først finder ud af hvor meget du bruger din telefon. Det, i sig selv, er der ikke noget nyt i. Det nye er, at du nu har friere tøjler end du hidtil har haft. De klassiske abonnementer har ofte gået på, at jo mere du brugte af noget i din aftale (for eksempel data, MMS, SMS, udenlandstelefoni, mængden af opkald osv.) så blev der afregnet derefter. Den nye trend på mobilmarkedet er imidlertid skiftet til taletidspakker – det vil sige en form for flatrate. Du betaler et fast beløb hver måned og så har du x antal timer, x antal SMSer, MMSer etc. at bruge for.

Disse billige ”snakkepakker” er, for det meste, opsat sådan, at det dækker de fleste personers private mobilbehov.

Nå, men tilbage til ja og nej svaret. På førnævnte oversigter ses den ”billigste” løsning ofte øverst, og denne er ofte en af de såkaldte taletidspakker, som giver dig X forbrug. Det er derfor op til dig, at finde ud af om du kommer til at bruge over den fastsatte maksimumgrænse. De fleste teleudbydere straffer dig ikke finansielt hårdt hvis du bruger over den fastsatte grænse, men det kan forekomme at det bliver dyrere hvis du overstiger denne, så vær opmærksom på det og tjek med teleselskabet inden du kaster dig ud i et abonnement, som måske vil vise sig ikke at være det rette for dig.

Fra fastnet- til mobiltelefoni

De senere på år har telemarkedet taget en drejning. For det første er fastnettelefoni nærmest blevet helt udfaset. Du kender det sikkert fra din egen dagligdag; hvor tit bruger du egentlig en fastnettelefon? Jeg tror næsten jeg kan svare for dig; næsten aldrig, ikke? Hvis man tænker over det, er det egentlig ikke så underligt. Jeg mener, en fastnettelefon er besværlig, idet den ikke er særlig mobil. Det er en mobiltelefon derimod (ligger lidt i navnet).

Denne udfasning af den kendte og gammeldags telefoni, hvor det er nødvendigt at være inde for hjemmets fire vægge, kan ligeledes ses og mærkes på annoncemarkedet. Fastnettelefoner bruges i dag stadig meget i virksomheder og firmaer rundt omkring i verdenen, men på forbrugermarkedet hører man kun om mobiler, mobiler, mobiler.

IP telefoni (VoIP) har også set stor fremgang, hvilket også har været med til at presse traditionelt fastnettelefoni en smule i baggrunden. Det har essentielt samme funktion, bortset fra at det, i de fleste tilfælde, er gratis og nu kan man endda tage det med på farten i form af applikationer til både Android, iOS (iPhone) og andre mobile styresystemplatforme. Her taler jeg primært om Skype, som danskere Janus Friis var med til at grundlægge.

Vælg mobilabonnement ud fra dig forbrug

Alt dette kan koges ned til at du skal vælge det mobilabonnement der passer til dig og dit forbrug. De nye flatrate taletidspakker er glimrende løsninger til dig som ikke ønsker konstant at være påpasselig og opmærksom på forbruget. For helt ærlig, hvor ofte kan du sige at du bruger præcis ”x antal minutter” hver måned? Nej vel? Jeg tror næsten ikke der er nogen som har samme forbrug hver måned, hvilket er med til at besværliggøre processen i at finde frem til ens mobilforbrug.

Derfor kan den lette løsning være at vælge en taletidspakke, som ofte resulterer i generel billig taletid. Der er i øvrigt ofte tale om ubegrænset SMS og MMS i de løsninger, så er du en teenager som sender masser af beskeder, billeder og andet (??), kan det være et fornuftigt valg.

 

En tanke om "BilligTaletid.dk"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>